Natten til lørdag havde flere husejere på Østfalster besøg af ubudne gæster, og alt tyder nu på, at der er tale om de samme gerningsmænd. Ifølge Allan Holm fra lokalpolitiet i Nykøbing har politiet nemlig indsamlet en række materiale, som peger i den retning.
Han oplyser, at man både har nogle tekniske spor og nogle observationer i forbindelse med nogle af indbruddene, som man kan arbejde videre ud fra. Der er blandt andet set et køretøj, som kan have forbindelse til indbruddene.
Indtil videre har i alt seks husejere anmeldt, at de har haft indbrud. Ved indbruddene er der blandt andet blevet stjålet kontanter, smykker og en bærbar pc.