Et passagerfly med 119 personer om bord sikkerhedslandede tirsdag eftermiddag i Københavns Lufthavn i Kastrup.
Et passagerfly med 119 personer om bord sikkerhedslandede tirsdag kort efter klokken 15 i Københavns Lufthavn i Kastrup.
I de foregående timer havde flyet cirkuleret over vand for at tømme brændstoftankene inden landingen, som kaptajnen følte sig tvunget til at foretage på grund af indikationer på et defekt landingshjul.
Flyet, der er fra selskabet Cimber, landede uden problemer, oplyser politiet i lufthavnen.
Flyet var forinden lettet fra København med kurs med Saloniki i Grækenland, men endte altså med at vende om efter starten.
Der var tale om en såkaldt standby-2-situation, som lufthavnen håndterer henved en håndfuld af om måneden.
I disse situationer alarmeres brandfolk fra Tårnby Brandvæsen, som tager opstilling på landingsbanen sammen med lufthavnens eget brandberedskab.
/ritzau/