Annonce
112

Forældre til dræbt mand vidner i drabssag fra Bornholm

Brødre ville angiveligt give en ven "en lærestreg" for at have forgrebet sig på deres mor. Men den 28-årig ven døde af den brutale vold, han blev udsat for på en shelterplads på Bornholm. Tirsdag begynder ankesagen. (Arkivfoto). Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix

Sidste år blev to brødre idømt hver 14 års fængsel for drab på en ven. De vil i ankesag frifindes for drab.

Var det et drab eller vold med døden til følge, da to bornholmske brødre sidste år tæskede en kammerat voldsomt og efterlod ham ved en shelterplads, hvor han blev fundet død den følgende dag?

Det skal Østre Landsret afgøre de kommende dage.

Tirsdag begynder ankesagen i lokaler i Rønne, og der er mindst én forskel i forhold til byretten. Det fortæller Tyge Trier, der er bistandsadvokat for forældrene og søsteren til den dræbte Phillip Mbuji Johansen.

- Til forskel fra byretten skal Phillips mor og far afhøres i landsretten.

Formålet er ifølge bistandsadvokaten at vise, at Phillip Mbuji Johansen var særligt nært knyttet til sine forældre, som derved er berettiget til erstatning for drabet på deres søn.

Sidste år fik forældrene afvist erstatning, oplyser Tyge Trier. Han vil inden landsretssagen ikke oplyse, hvilke beløb de går efter.

I løbet af tirsdag til torsdag, hvor retssagen pågår, vil Magnus Møller på 24 år og Mads Møller på 26 år desuden kæmpe for en lavere straf.

De blev sidste år idømt 14 års fængsel hver for drabet, som blev beskrevet som brutalt.

Blandt andet kom det frem i byretten, at Phillip Johansen i mindst 15-20 minutter blandt andet blev trampet i hovedet, sparket samt slået med en granrafte og en varm ildrager.

Undervejs holdt brødrene pauser fra volden. I pauserne drak de øl.

Til sidst efterlod de Phillip Johansen på shelterpladsen, hvor han blev fundet livløs den følgende morgen.

Brødrene har forklaret, at de ville "give en lærestreg", fordi deres kammerat angiveligt skulle have forgrebet sig på deres mor.

Da sagen blev behandlet i byretten, havde deres mor ikke anmeldt overgrebet til politiet. Det har hun nu, skriver TV2 Bornholm.

- Jeg kan bekræfte, at Bornholms Politi har modtaget en anmeldelse af voldtægt fra moren til de to dømte brødre, siger Eva Bundegaard, kommunikationsrådgiver hos Bornholms Politi til TV2 Bornholm.

Brødrene håber, at landsretten frifinder dem for drab og i stedet dømmer dem efter en mildere bestemmelse.

- Han vil gerne dømmes for det, han har erkendt, nemlig vold med døden til følge, siger Karoline Døssing Normann, der er forsvarer for den yngste bror.

Også storebrorens forsvarer, Peter Secher, bekræfter, at han går efter en dom for vold med døden til følge til sin klient.

Karoline Døssing Normann påpeger, at skulle landsretten ende med at kende hendes klient skyldig i drab ligesom byretten, kan det stadig føre til en mildere straf end de 14 år.

- Det kan være, at der ses anderledes på det i landsretten, siger forsvareren.

Anklagemyndigheden har kontraanket byretsdommen og går efter en hårdere straf til brødrene end de 14 år. I byretten gik anklageren efter 14 til 16 år.

Der ventes dom i sagen torsdag.

  • Shelterplads
    Brødre ville angiveligt give en ven "en lærestreg" for at have forgrebet sig på deres mor. Men den 28-årig ven døde af den brutale vold, han blev udsat for på en shelterplads på Bornholm. Tirsdag begynder ankesagen. (Arkivfoto). Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale