Forsker: Kontrollen med PET er for ringe

Det er konklusionen i den første samlede, juridiske undersøgelse af PET, skriver Information.

- Der er behov for at styrke kontrollen med PET. Gennem historien har vi set en række eksempler, hvor man kunne have ønsket sig, at der havde været en ordentlig kontrol med PET, siger Emil Greve, forskeren bag ph.d.-afhandlingen om PET.

Han peger blandt andet på Blekingegadesagen og sagen om Morten Storm, der fungerede som agent for PET og gav oplysninger om al-Qaeda-lederen Anwar al-Awlaki, som førte til, at USA dræbte al-Awlaki i et droneangreb i Yemen.

Også sagen om Henrik Sass Larsen (S), der af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) blev vraget som minister på baggrund af PET's sikkerhedsvurdering, er problematisk, mener Emil Greve:

- Der er nogle potentielle problemer i forhold til den demokratiske legitimitet i det, PET laver.

- Ikke at de er en stat i staten, men når de begynder at have indflydelse på, hvem der bliver ministre eller ej, så bør man i hvert fald være meget opmærksom på, hvordan det foregår, da det vedrører selve kernen i demokratiet.

Sidste år blev der vedtaget en ny PET-lov, der har til formål at styrke kontrollen med PET samt udstikke retningslinjer for tjenestens arbejde. Der er dog stadig en del af PET's arbejde, der er ringe reguleret, påpeger Emil Greve.

Det drejer sig for eksempel om PET's muligheder for at indhente oplysninger.

- Ud over regler for, hvordan PET må behandle oplysningerne om en person, er der ikke nogen sikkerhedsgarantier for en borger, der er i PET's søgelys, siger han til Information.

Med PET-loven følger også et nyt PET-tilsyn, der skal kontrollere dele af PET's arbejde. Men det er ifølge Emil Greve tvivlsomt, hvor omfattende kontrollen med PET kan blive.

Både domstolene, Ombudsmanden og det såkaldte Wamberg-udvalg i Folketinget har gennem årene fungeret som kontrolorganer for PET. Alligevel har de aldrig fundet noget kritisabelt ved PET, hvilket Emil Greve finder tankevækkende.

/ritzau/