Reglerne for, hvornår man kan varetægtsfængsle folk, skal ændres. Desuden bør domstolene stille højere krav til anklagerne, lyder det fra forsvarsadvokaterne.
Reglerne for, hvornår man kan varetægtsfængsle folk, er for slappe.
Sådan lyder udmeldingen fra formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Henrik Stagetorn, der også vil have domstolene til at stramme deres praksis.
Han fremsætter vurderingen, efter at en 48-årig mand onsdag blev løsladt på baggrund af en dna-prøve, som viste, at han er uskyldig i sagen om drabet på Marie Møller Christensen i Herning nytårsnat.
- Sådanne sager er gode at få frem til illustration af, at der varetægtsfængsles for meget, siger Henrik Stagetorn. Han bakker den 48-åriges sadvokat, Morten Wagner, op i dennes kritik af systemet.
- Prøvelsen er ikke altid lige grundig, og man har det med i vidt omfang helt uprøvet at lægge anklagerens version til grund, siger han.
Forsvarsadvokaternes formand mener, varetægtsfængslinger kan være krænkende for befolkningens retssikkerhed. Især i sager, hvor den mistænkte sidder uskyldigt fængslet, mens politiet leder efter ordentlige beviser.
- Jeg tror, at ham, der nu har siddet i 17 dage, har fået en oplevelse for livet. Forstået på den negative måde, siger han, og understreger, at også politikerne bør kigge på fængslingerne.
- Det kan være regelændringer. At man laver strammere regler for, hvornår der kan ske varetægtsfængsling. Det kan være regler om, at man simpelthen får en anden praksis, siger han.
Dommerforeningen mener, at det udelukkende må være en politisk beslutning at ændre reglerne, hvis praksis skal ændres.
- Der kræves en begrundet mistanke ifølge retsplejelovens regler. Det har en dommer altså vurderet, at der har været i denne sag, siger foreningens formand, Jørgen Lougart.
/ritzau/