Annonce
112

Forsvarschef føler sig ført bag lyset af hjemsendt hærchef

Hærchef lagde ikke alle kort på bordet om sin involvering i kærestes forfremmelse, siger forsvarschef.

Den tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen lagde ikke alle kort på bordet omkring sin involvering i kærestens forfremmelse.

Det siger forsvarschef Bjørn Bisserup, da han iført tjenesteuniform afgiver forklaring i Retten i Viborg.

- Da jeg blev orienteret om den korrespondance, blev jeg vred og ked af det, siger forsvarschefen.

Den korrespondance, han henviser til, er fra hærchefen, som i en e-mail bad en ledende medarbejder om, at der "blev sat strøm" til hans kærestes forfremmelse fra kaptajn til major.

Det var ifølge forsvarschefen først, da han i efteråret 2018 så denne korrespondance, at han indså, at noget var helt galt.

Det førte til en vurdering af, at hærchefen skulle fritages for tjeneste, hvilket han blev i oktober 2018.

Siden da har Hans-Christian Mathiesen været hjemsendt med løn, mens Forsvarsministeriets Auditørkorps har undersøgt sagen.

- Har du et billede af, at han (Hans-Christian Mathiesen, red.) har været ærlig over for dig, vil sagens anklager, auditør Claus Risbjerg, vide?

- Nej, det er klart. Han burde have sagt til mig, at han havde været involveret i den her sag, siger forsvarschefen.

Han fortæller også, at han ved flere lejligheder havde drøftet hærchefens forhold til kæresten.

- Jeg synes, han gjorde sig selv sårbar, ved at hun (kæresten, red.) var ansat i hans egen stab, forklarer Bjørn Bisserup.

Hans råd til hærchefen var derfor, at hun skulle forflyttes til en anden del af Forsvaret. Det blev hun efterfølgende.

Hans-Christian Mathiesen er tiltalt for at have overtrådt den militære straffelov ved at have løjet for forsvarschefen om sin involvering i kærestens karriere.

Den tiltalte hærchef beskyldes også for at have beordret sit personale til at udføre et privat gøremål for ham - at printe og udskære kort, der skulle udsendes til gæster forud for et bryllup i foråret 2018.

Det får forsvarschefen til at komme med det, han kalder en "tilståelsessag":

- Jeg har også bedt mit sekretariat sende en buket blomster og en flaske vin, selv om det var et privat anliggende. Det er vel en eller anden bagatelgrænse, siger Bjørn Bisserup.

Han understreger i samme åndedrag, at Forsvarets medarbejdere selvfølgelig kun skal løse de opgaver, de er ansat til at løse.

Annonce
112

Kraftig brand i gammel skole

112

73-årig kvinde med rollator gik amok på mand

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det afgjort

112

73-årig kvinde med rollator gik amok på mand

Lolland

Retten om babydød: Uklart hvem af dem, der gjorde det

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Guldborgsund

Utilfreds med beslutning: Nyt tiltag møder modstand

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

112

Kraftig brand i gammel skole

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

NFH totalt ydmyget i Odense - DM-finalen er lysår væk

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Annonce
Annonce
Lolland

Over 250 nye medarbejdere: Fuld gang i ansættelserne på lokal kæmpefabrik

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Ombejlet bygning i spil: Nu skal politikerne træffe den endelige beslutning

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet