Annonce
112

Fuldmægtige: Folketinget er sikrere end domstolene

Politikerne har forsømt at give penge til den nødvendige sikkerhed i retsbygningerne, mener dommerfuldmægtige.

Det er bestemt ikke et udtryk for hverdagen i de danske retsbygninger, at to personer tirsdag er blevet skudt i Københavns Byret.

Men den frygtelige sag vidner om, at der bør ses på sikkerheden, mener formanden for Dommerfuldmægtigforeningen, Nina Palesa Bonde.

- Hvis man sammenligner vores sikkerhedsniveau i Danmark med Sverige, så er vi ikke særligt langt fremme, vurderer hun over for Ritzau.

- Paradoksalt nok skulle der kun et par høns og lidt maling til, før der var fuld sikkerhedskontrol i Folketinget, men det er en udfordring at råbe politikerne op i forhold til sikkerheden ved de danske domstole, uddyber hun.

Ifølge formanden vil det kræve højere bevillinger til domstolene, hvis man skal kunne yde en "dedikeret" sikkerhedsindsats, men den investering er nødvendig, mener de fuldmægtige.

- Helt generelt forekommer der situationer, hvor de ansatte er utrygge. Jeg vil ikke gøre det større end det er, for det her er en fuldstændig unik og ulykkelig situation, men det er relevant at overveje, om sikkerheden er god nok, siger hun.

Hun oplever, at der er fokus på sikkerheden ved udvalgte retssager, men at der også i mange andre tilfælde opstår ubehagelige situationer.

- Der er meget stor fokus på straffesager, hvor der eksempelvis er rockere indblandet, men der findes et stort udsnit af sager, hvor folk også kommer i retten og er pressede, påpeger formanden og uddyber:

- Det er utrolig vigtigt, at der kommer en seriøs og professionel gennemgang af de meget forskellige retslokaler og mødelokaler, som domstolene har til rådighed.

- I de moderne retsbygninger er der zoneopdelinger, og personalet er trukket tilbage og er mere beskyttet. Her kan man foretage ordentlig sikkerhedskontrol, modsat det vi oplever i flere ældre retter.

Formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, har tidligere efterlyst metaldetektorer i de danske retsbygninger, og den tanke støtter Nina Palesa Bonde.

- Min personlige holdning er, at det er fornuftigt at bruge metaldetektorer, indgangskontrol og en fornuftig indretning af lokalerne, siger hun.

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele