Britta Nielsen beretter i retten om en barndom præget af både sygdom og fattigdom.
En grådkvalt Britta Nielsen fortæller, at hendes svindel udsprang af, at hun først og fremmest ville give sine børn en tryggere barndom, end hun selv havde.
I afslutningen af sin afhøring understreger hun, at hun godt ved, at hun har gjort noget forkert.
- Det var helt vanvittigt, at jeg tog så store beløb.
- Jeg er så ked af det, og jeg ville ønske, at jeg kunne nøjes med at sige undskyld til mine børn, min familie, mit arbejde og til mine kolleger, siger hun, mens hun tørrer tårer væk fra øjnene.
Undervejs har Britta Nielsen fortalt om sin barndom, der var præget af fattigdom og sygdom.
- Jeg har haft en barndom, hvor vi har været fattige. Mine forældre kunne ikke betale regningerne, og når fogeden kom, blev vi tre søskende bedt om at tie stille.
- Min mor var psykisk syg og blev indlagt mange gange. Hun har haft adskillige selvmordsforsøg. Min søster skulle passe min lillebror, og jeg følte mig ladt i stikken, fortæller Britta Nielsen.
Hun understreger, at det ikke undskylder hendes forbrydelser.
Afhøringen af Britta Nielsen er dermed slut. Den endte med at tage næsten to hele retsdage.
Britta Nielsen er tiltalt for at have støvsuget omkring 117 millioner kroner fra de offentlige kasser.
Hun erkender at have overført pengene til sig selv, men hun husker ikke de enkelte beløb og tidspunkterne, og derfor er der kun tale om en delvis tilståelse.
Det var egentlig planen, at der skulle falde dom i sagen i november. Men tidsplanen er skredet gevaldigt, og det er derfor uvist, hvornår sagen afsluttes.