Annonce
112

Hashligas formodede bagmand for retten efter flere års flugt

Politi og anklagemyndighed mener, at en 53-årig mand arrangerede, at i alt 4,1 ton hash blev smuglet fra Spanien til Danmark i 2016 og 2017. Flere personer er dømt i sagen, som politiet har døbt "Operation Snake". Den 53-årige nægter sig skyldig. (Arkivfoto). Foto: De franske toldmyndigheder/Free

Ifølge anklagemyndigheden stod en 53-årig mand bag indsmuglingen af mere end fire ton hash til Danmark.

I sensommeren sidste år gik en nu 53-årig mand ind på en politistation i Spanien og meldte sig selv.

Siden slutningen af 2017 havde han været internationalt efterlyst i en sag om hashsmugling. Efter knap tre år var han tilsyneladende træt af at være på flugt. Han ville gerne hjem til Danmark.

Mandag indleder Retten i Næstved sagen mod den 53-årige, og skal man tro anklageskriftet, er der langt fra tale om en gennemsnitlig hashsmugler.

Ifølge politi og anklagemyndighed stod manden bag systematisk og organiseret indsmugling af 4,1 ton hash fra Spanien til Danmark.

Den store mængde hash blev ifølge anklageskriftet smuglet i flere portioner på typisk 210 kilo i perioden fra december 2016 til september 2017.

Hashen var gemt i palletanke på lastbiler. Størstedelen blev bragt til Rønnede på Sydsjælland, mens godt 800 kilo blev afleveret i Hedensted ved Vejle, lyder det i anklageskriftet.

Men politiet kom på sporet af hashligaen, og efterforskningen, som blev døbt "Operation Snake", førte i november 2017 til en omfattende aktion, hvor 11 personer blev anholdt.

Flere er siden blevet dømt i sagen. De hårdeste domme faldt i december 2018. Her blev en mand idømt fem års fængsel, mens to andre fik otte års fængsel for deres roller i sagen.

Men én mand undslap i første omgang lovens lange arm, mener anklagemyndigheden.

Ifølge anklageskriftet var den 53-årige manden, der orkestrerede hashsmuglingen. Ved personlige møder og via telefon og computer var det ham, der organiserede og planlagde indsmuglingerne.

Den 54-årige nægter sig skyldig i anklagerne, fortæller hans forsvarer, advokat Janus Malcolm Pedersen, der ellers ikke vil udtale sig før retssagen.

- Nu skal sagen for retten, og så må vi se, hvad den når frem til siger han.

Der er afsat fem retsdage til sagen, og dommen ventes at falde 17. marts.

  • HASH
    Politi og anklagemyndighed mener, at en 53-årig mand arrangerede, at i alt 4,1 ton hash blev smuglet fra Spanien til Danmark i 2016 og 2017. Flere personer er dømt i sagen, som politiet har døbt "Operation Snake". Den 53-årige nægter sig skyldig. (Arkivfoto). Foto: De franske toldmyndigheder/Free
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år