Annonce
112

Historisk terrorsag kredser fortsat om pizzeriabrand

Der er stadig ikke taget hul på terrortiltalen i den første danske retssag mod en formodet syrienkriger.

En række unge personer var tirsdag i Retten i Glostrup for at vidne i sagen mod den 24-årige dansktyrker, der er tiltalt for at lade sig hverve af Islamisk Stat (IS).

Men på retssagens dag nummer to blev der fortsat hverken talt om terror eller om den militante, islamistiske gruppe IS. I stedet lå fokus på den pizzeriabrand, som den tiltalte angiveligt har været hjernen bag i sommeren 2014.

Den formodede syrienkriger og tidligere pizzeriaejer skal have betalt en lokal ung mand, CP, for at sætte ild til det konkurrerende pizzeria Figaro i byen Tune vest for København.

Tirsdag var CP indkaldt som vidne i sagen, der er den første af sin slags i Danmark.

Af ukendte årsager dukkede han dog ikke op tirsdag formiddag. Det gjorde derimod en tidligere ansat på det pizzeria, der blev brændt ned, samt en række af CP's bekendte.

Heriblandt en af hans tidligere kammerater, MP. En ung mand med halvlangt brunt hår iført kondisko, sorte joggingbukser, armygrøn vest og en sort hættetrøje.

- CP fortalte på et tidspunkt, at han havde talt med tiltalte, og at han ville få et beløb, hvis han brændte Figaros pizzeria ned, skulle MP have sagt i en politiafhøring.

Og det er rigtigt, bekræftede MP tirsdag i retten. Her fortalte han også, at CP spurgte ham, om han ville være med til at sætte ild til pizzeriaet.

- Han spurgte, om jeg ville være med, men han sagde ikke, hvorfor vi skulle gøre det. Jeg kunne måske forestille mig, at det var fordi, at der var stor konkurrence i Tune, hvor der ligger tre pizzeriaer, lød det fra den unge mand.

En tidligere ansat hos pizzeria Figaro kunne tirsdag fortælle, at han havde været til stede, da CP efter branden havde besøgt stedet. Her fortalte CP, at han var blevet betalt af den 24-årige tiltalte for at sætte ild til pizzeriaet.

Og det er også nogenlunde den historie, som en 15-årig pige fra lokalområdet tirsdag kunne fortælle i retten. Hun havde hørt om CP's handling gennem en veninde, der i øvrigt også bekræftede forløbet ved tirsdagens retsmøde i Glostrup.

Onsdag fortsætter sagen mod den formodede syrienkriger, og her forventes det, at der for første gang vil blive talt om den tiltaltes påståede tilknytning til IS.

Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Rejse

Mikkels "kampvogn" har nu taget ham til Falster: Ét hus skal han opleve på Sydhavsøerne

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Annonce
Annonce
112

Blitzet i fartkontrol: Tæt på vanvidskørsel

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stakitsagen: Nu politianmelder Kirsten og Per kommunal centerchef

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat