Højesteret kan ikke se noget problem i, at spionagesagen mod en professor ved Københavns Universitet for nylig blev behandlet bag lukkede døre - af hensyn til Danmarks forhold til Rusland.
Tre dommere nævner i torsdagens afgørelse ikke direkte, at det handler om Rusland.
Men de godkender, at offentligheden ikke fik adgang til sagen på grund af "statens forhold til fremmede magter."
Professor Timo Kivimäki var tiltalt for blandt andet at have givet russiske diplomater oplysninger om forskere fra Cener for Militære Studier.
Dermed overtrådte han den såkaldt milde paragraf om spionage i straffeloven. For nylig accepterede han dommen på fem måneders fængsel.
Men tilsyneladende er det Udenrigsministeriets vurdering, at det ville kunne skade Danmarks forhold til Rusland, såfremt straffesagen blev afviklet under normale vilkår.
Dette hensyn vejer ifølge Højesteret ganske tungt.
I hvert fald får Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke de tre dommere til at ændre på vurderingen - hverken når det gælder hensynet til informationsfriheden og retten til en fair retssag.
Såvel den nu dømte professor som en journalist fra Politiken havde indbragt spørgsmålet for landets øverste domstol.
Først Retten i Glostrup og dernæst Østre Landsret havde fulgt anklagemyndighedens ønske om nedrullede gardiner.
Normalt behandles straffesager for åbne døre i Danmark. Princippet om offentlighed i retsplejen er dog ikke absolut, viser spionagesagen.
/ritzau/