Annonce
112

Hollænder idømt 12 år - gemte narko i smuglerrum i bil

12 års fængsel og udvisning for bestandig er straffen til en 65-årig hollænder for at indsmugle hårde stoffer.

Det var pengeproblemer, der fik en i dag 65-årig hollandsk mand til at smugle 37 kilo kokain og heroin fra Holland til Danmark.

Sådan har manden, som ikke tidligere er dømt for narkokriminalitet, forklaret i Retten i Randers. I byretten har han lagt kortene på bordet og tilstået sin rolle som kurer i et narkonetværk, og det koster ham 12 års fængsel.

Dommen er afsagt mandag i Retten i Randers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ad fem omgange kørte 65-årige Willem Petrus Anthonius Jacobus Van Harskamp de mange kilo hård narko ind i landet ved at gemme kokainen og heroinen i særligt indrettede rum i smuglerbiler.

- Han forklarede i retten, at han havde en ren kurer-rolle. Det er også det, vores efterforskning indikerede. Han sagde, at han havde en dårlig økonomi og fik den her mulighed, og det var han så ked af i dag, siger specialanklageren.

Narkoen blev i Danmark overdraget på adresser i Kolding, Fårup, Randers, Dragør, Gladsaxe og Albertslund til både identificerede og uidentificerede modtagere ifølge politiet.

Manden modtog også større pengebeløb - formentlig som betaling for heroinen og kokainen. Derfor er han dømt for to tilfælde af hæleri.

Pressemeddelelsen på politiets hjemmeside

Egentlig var han sigtet for ad tre omgange at have modtaget 50.000 euro, svarende til over 372.000 danske kroner.

Men Van Harskamp kunne alene huske de to pengeoverdragelser, fortæller specialanklager Rasmus Gyldenløve Jensen fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

- Han er dømt på baggrund af sin egen erkendelse og sagde under afhøring af ham, at han ikke kunne huske den ene tur til Danmark, siger specialanklageren.

Anklagemyndigheden valgte derfor at frafalde det ene punkt, så sagen stadig kunne føres som en tilståelsessag.

Den hollandske mand blev anholdt i begyndelsen af oktober 2022 under en koordineret anholdelsesaktion på tværs af landegrænser. Fem blev anholdt i Danmark, en i Montenegro, en i Norge og tre i Holland - herunder den 65-årige.

Han blev i slutningen af året udleveret til retsforfølgelse i Danmark. Van Harskamp har ifølge specialanklageren ingen tilknytning til Danmark og har alene været her i forbindelse med narkosmuglingen.

De øvrige anholdte i sagskomplekset har endnu ikke været i retten i forbindelse med sagen. Efterforskningen af deres roller pågår stadig, oplyser Rasmus Gyldenløve Jensen, som betegner det som "et omfattende og organiseret internationalt narkotikanetværk".

Foruden fængselsstraffen udvises den 65-årige af Danmark. Han har fået et forbud mod nogensinde at rejse ind i Danmark igen.

En bil, der havde et særligt indrettet rum til at gemme narko, er desuden blevet konfiskeret. Der er tale om en hollandsk indregistreret Peugeot 308.

Sagen er ført som en tilståelsessag. Willem Petrus Anthonius Jacobus Van Harskamp har valgt ikke at anke dommen.

/ritzau/

Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen