Annonce
112

Hostende kammeradvokat forsvarer beslutning om statsborgerskab

Med ny lov har staten 11 gange taget statsborgerskab fra personer uden forudgående rettergang.

Over for en hostende og mundbindsbærende repræsentant fra Kammeradvokaten er advokat Knud Foldschack onsdag i Østre Landsret gået i krig for, at en 31-årig kvinde skal bevare sit danske statsborgerskab.

På mindst tre punkter har de danske myndigheder svigtet, da man i 2019 uden forudgående rettergang tog statsborgerskabet fra kvinden, mener Knud Foldschack.

Han er onsdag i retten gået i gang med sin forelæggelse af sagen, som kvinden har anlagt mod den danske stat. Kvinden selv sidder fanget med sine to børn i Al Roj-lejren i Syrien.

Kvindens sag er den første af en række sager, som bliver prøvet for retten. I sagerne har myndighederne taget det danske statsborgerskab fra folk, som man mener har ageret fremmedkrigere eller på lignende måde skadet danske interesser.

Kvinden rejste i 2014 til Syrien med sin mand. Han var højt placeret i den militante bevægelse Islamisk Stat. I efteråret 2015 blev han dræbt, og kvinden forsøgte ifølge sin egen forklaring at komme ud af Syrien.

Det kunne ikke lade sig gøre, og i september 2018 blev hun tilbageholdt og anbragt i Al Hol-lejren, som er kontrolleret af kurdiske styrker.

Knud Foldschack indleder retsmødet med at ridse problemstillingen op:

- Der er ikke foretaget partshøring - ikke tilstrækkeligt i hvert fald. Der er noget galt med proportionalitetsafvejningen, og så er der et problem i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, lyder det fra advokaten.

Med andre ord har kvinden ikke haft mulighed for at give sin version af sagen til myndighederne, inden hendes statsborgerskab blev frataget. Og indgrebet er for voldsomt, set i forhold til hvad kvinden menes at have gjort.

Det mener i hvert fald Knud Foldschack. Hans modpart, Søren Horsbøl Jensen fra Kammeradvokaten, som repræsenterer staten, mener noget andet. Han er ved dagens retsmøde iført et blåt mundbind.

Han er småforkølet og hoster, men en coronalyntest har foreløbig frikendt ham.

Horsbøl bistår Foldschack i at læse de mange papirer op, som skal fremlægges i sagen. Det drejer sig om en lang række avisartikler og rapporter.

Sagens hovedperson, den 31-årige kvinde, er ikke og har ikke været til stede under sagen. Tirsdag blev hun udspurgt via et videoopkaldt til lejren. Advokater og dommere talte med kvinden via en iPad, som gik rundt mellem dem på skift.

At en sag skal gennemføres på den måde, uden at hovedpersonen er til stede, er usædvanligt. Og det vil formentlig også blive et tema, når Knud Foldschack og Søren Horsbøl skal procedere i begyndelsen af december.

For er det retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at en så alvorlig sag skal afgøres, uden at den ramte kan være til stede, men er tvunget til at forklare sig under højst usædvanlige forhold? Det vil Foldschack formentlig bede landsretten om at tage stilling til.

Loven, som muliggør fratagelse af statsborgerskab uden forudgående domstolsprøvelse, er fra 2019. Den har været anvendt 11 gange. Foreløbig er fem af sagerne indbragt for domstolene.

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår landsretten afsiger dom i sagen.

Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission