Hunden bed flere høns ihjel, men blev tilbageholdt af hønseejerens far.
En hund fra Søllested nedlagde lørdag ved 13.30-tiden et trådnet ind til en hønsegård og bed tre høns ihjel.
Det lykkedes hønseejerens far at tilbageholde hunden, der - efter familiens kontakt til politiet - blev kørt til et hundecenter.
Hunden, der er en blanding af boxer og rottweiler, havde chip, så det lykkedes af finde frem til ejeren, en 41-årig mand fra Søllested.
Hundeejeren får nu en regning for hundens ophold på hundecentret, og desuden venter der et retsligt efterspil.