Hver tredje ulovlige aflytning blev ikke slettet af politiet

Flere end hver tredje ulovlig aflytning af samtaler mellem sigtede og deres advokater fra 2017 til 2020, blev ikke slettet af Rigspolitiet, sådan som loven kræver.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Når politiet aflytter en mistænkt kan det ske, at man ved en fejl aflytter og optager en fortrolig samtale mellem den mistænkte og vedkommendes forsvarsadvokat.

Hvis det sker, skal samtalen ifølge retsplejeloven slettes, så snart politiet bliver opmærksom på, at aflytningen er ulovlig.

Men i juni sidste år kom det frem, at det ikke altid sker. Det fik Rigspolitiets Teledatasektion til at gennemgå de sager, hvor politikredse havde bedt Rigspolitiet om at slette aflytninger.

Gennemgangen dækker perioden fra den 1. januar 2017 til den 10. juni 2020.

Det viser sig, at der var tale om mangelfuld sletning i 151 aflytninger. Det svarer til 35 procent af de sager, der er gennemgået.

Desuden har teledatasektionen og politikredsene fundet frem til en række aflytninger, der skulle have været slettet, men hvor Rigspolitiet ikke er blevet bedt om at gøre det.

Det fremgår ikke, hvor mange sager det drejer sig om.

Alle aflytningerne er nu slettet, og de involverede advokater er blevet orienteret.

Ingen af de ulovlige aflytninger har, så vidt Rigspolitiet ved, været brugt som bevis i retssager.

Sagen har fået politiet til at ændre sine procedurer og indføre skærpet kontrol i både politikredsene og i Rigspolitiet.

Desuden har Rigspolitiet opdateret uddannelsen i brug af aflytningssystemet, og der arbejdes på at forbedre den it-platform, der bruges til at foretage aflytningerne.

- Muligheden for, at klient og advokat kan føre en fortrolig samtale, er et afgørende princip i vores strafferetspleje, udtaler politidirektør Lykke Sørensen.

- Derfor er det stærkt beklageligt, at vores håndtering af aflytninger i en række sager ikke har været i orden. Det bliver der nu strammet op på.