Lørdag aften udbrød der brand i et autoværksted i Frejlev.
Der skete en del materiel skade, da et autoværksted på Stationsvej i Frejlev lørdag aften klokken 21.55 brød i brand.
Garagen indeholdt nogle biler, motorcykler og dæk, og udenfor står en del biler parkeret.
Politiet kan ikke sige noget om årsagen til branden, og afventer at teknikere fra brandteknisk afdeling kommer forbi mandag.
Autoværkstedet er blevet dækket behørigt af efter branden.