Natten til onsdag begik ukendte gerningsmænd indbrud mod SuperBrugsen i Nørre Alslev.
En glasdør blev brækket op og et tobaksskab blev efterfølgende forsøgt åbnet, dog uden held, fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. Det vides endnu ikke hvem gerningsmændene var.
Indbruddet skete kl. 01.03 på Kæpgårdsvej 6 i Nørre Alslev.
Politiet oplyser at der tre steder i nat været indbrud i forskellige supermarkeder. Efter indbruddet Superbrugsen i Nørre-Alslev kom melding om et i Superbrugsen i Fensmark og igen i Fakta i Næstved. De to sidste steder er fire maskerede personer er set gå ind i forretningerne, og med kraftigt værktøj har de skåret stålskabe op og stjålet hovedsageligt cigaretter. Politiet har grund til at formode, at der er tale om de samme gerningsmænd og hører gerne fra vidner.