Politiet melder om en fredelig jul på Lolland-Falster. Foreløbig har man kun fået anmeldelse om fem villaindbrud juleaften og -nat.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi melder om en fredelig juleaften og nat. Juledag klokken 10 havde man kun fået melding om fem villaindbrud på hele Lolland-Falster.
- Hvis det her er tendensen, så ser det lovende ud. Men selvfølgelig kan der komme flere anmeldelser, når folk vender hjem fra julefest i løbet af i dag og i morgen, siger vagthavende hos politiet.
Ved indbrudene er der typist stjålet fladskærme og anden elektronik.