Jesper Langballe kan fortsætte i Dansk Folkeparti og i Folketinget, lyder vurderingen efter racismedom.
Dansk Folkepartis Jesper Langballe kan med stor sandsynlighed fortsætte sit politiske arbejde, uanset at han er dømt efter straffelovens racismeparagraf.
Hans medlemskab og position i Dansk Folkeparti er ikke truet, og efter alt at dømme får det heller ikke konsekvenser for hans plads i Folketinget.
- Vi taler om dagbøder her, og jeg har svært ved at forestille mig, at det skal have konsekvenser for hans valgbarhed, siger socialdemokraten Henrik Dam Kristensen, der er medlem af Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse.
Det vil i givet fald være det udvalg, som skal indstille til Folketinget, hvis dommen skal have konsekvenser. Der er ingen formelle regler for, hvornår en politiker er uværdig til at være folkevalgt, men historisk har normen været, at der skal en ubetinget fængselsstraf til, før det får konsekvenser.
- Det er op til Udvalget til Valgs Prøvelse at beslutte, om man vil indstille til Folketinget, at noget skal have en konsekvens, og derefter vil det være op til de 179 medlemmer at stemme om, siger folketingssekretær Claus Dethlefsen.
Partiformand Pia Kjærsgaard (DF) har tidligere kritiseret den omstridte kronik, hvor Langballe skrev, at muslimske fædre vender det blinde øje til onklers voldtægt. Men samtidig er partiets holdning, at straffelovens paragraf 266b, racismeparagraffen, er en problematisk lov, fordi den i partiets optik begrænser ytringsfriheden.
Jesper Langballe er ikke den første DF'er, som er dømt for racisme.
Tidligere har EU-parlamentariker Morten Messerschmidt fået en racismedom, fordi han i Dansk Folkepartis Ungdom var med til at sætte lighedstegn mellem et multietnisk samfund og massevoldtægter på en plakat.
Til gengæld lykkedes det ikke Danmark at få Europa-Parlamentet til at ophæve Dansk Folkepartis daværende EU-parlamentariker Mogens Camres parlamentariske immunitet, så han kunne retsforfølges for udtalelser om, at "muslimerne venter på at slå os ihjel".
/ritzau/