Jagt på mails i Tibetsagen har kostet 13 millioner

Arbejdet på at komme til bunds i, hvorfor og hvordan borgere blev hindret i at ytre sig frit under kinesiske besøg, nærmer sig en afslutning.

Hvornår den anden beretning fra Tibetkommissionen udkommer, vides endnu ikke - men et regnskab giver et billede af omkostningerne og opgavens omfang.

Alene jagten på mails og andet materiale hos forskellige myndigheder har kostet godt 13 millioner kroner siden 2018, viser regnskabet frem til 3. kvartal i år.

Det er posterne "IT og telefoni" og "Konsulenter mv.", som løber op i 13,3 millioner kroner. Det dækker især omkostninger til specialister med it-mæssig sagkundskab og til indkøb af værktøjer.

Indsatsen har dels drejet sig om at sikre, at myndighederne har fået identificeret og afleveret alt relevant materiale, oplyser kommissionen i en mail til Ritzau.

Og dels har det handlet om at dykke ned i "det omfattende antal mailsystemer og andre it-systemer mv., som er omfattet af undersøgelsen, herunder vedrørende genskabelse af mails".

Tibetkommissionen slog i første omgang fast, at politiet havde handlet klart ulovligt i 2012 og 2013 ved kinesiske besøg. Borgeres ret til at ytre sig og demonstrere var blevet sat til side for eksempel ved et statsbesøg af præsident Hu Jintao.

Politiets lovbrud blev i beretningen fra 2017 forklaret med en særlig stemning, som Udenrigsministeriet og PET havde skabt.

Undersøgelsen kostede 23,3 millioner kroner, men kommissionen blev i 2018 nedsat igen. Nu skulle den kigge længere tilbage i tiden. Dette har indtil nu kostet det dobbelte, viser det regnskabet.

47,8 millioner kroner er omkostningerne løbet op i frem til og med tredje kvartal, fremgår det.

I kælderen under Udenrigsministeriet er der i affaldscontainere fundet magnetbånd, som egentlig skulle destrueres. På båndene er der fundet mails, som har vakt opsigt - og som har sat fokus på Udenrigsministeriets rolle.

For eksempel om, hvordan demonstranter fra bevægelsen Falun Gong og tilhængere af Tibet kunne skjules for besøgende kinesere ved klimatopmødet i 2009:

"... vi plejer at aftale med Politiet, at FG og Tibetanerne står steder, hvor den kinesiske delegation ikke kommer. Det kan enten ske ved at korteger altid kører en anden vej, eller at demonstrationerne flyttes," skrev en centerchef i ministeriet.