Tuneserdommen antyder, at politikerne er gået på kompromis med grundlæggende rettigheder, mener Cepos-jurist.
Østre Landsrets dom i tunesersagen er en sejr for nogle af de mest grundlæggende frihedsrettigheder og for vigtige principper om retssikkerhed.
Det mener Jacob Mchangama, der er chefjurist i den liberale tænketank Cepos. Ifølge Mchangama rejser dommen tvivl om lødigheden af de gældende regler om administrativ udvisning, men også om PET, Politiets Efterretningstjenestes, rolle i sagerne.
- Dommen stiller spørgsmålstegn ved, om loven lægger tilstrækkelig vægt på de retssikkerhedsgarantier, der gælder i den europæiske menneskerettighedskonvention, og i hvert fald om PET er for tilbageholdende med sine oplysninger, siger Jacob Mchangama.
Landsretten valgte at annullere udvisningen af tuneseren Slim Chafra, fordi PET's bevismateriale har været så hemmelighedsfuldt, at han ikke har kunnet forsvare sig. Det er i strid med menneskerettighedskonventionen.
- Det markerer en vigtig stillingtagen, nemlig at man ikke bare blindt kan stole på de vurderinger, PET kommer med, siger Jacob Mchangama.
Ifølge chefjuristen sætter dommen spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at have en lovgivning, der tillader sager med hemmelig bevisførelse, i det omfang, vi har i dag.
Jacob Mchangama bemærker i øvrigt, at dommen falder kort efter en anden begmand til myndighederne. Nemlig da Københavns Politi i sidste uge blev underkendt i sagen om de administrative klimaanholdelser.
- Det viser, at domstolene sætter foden ned, når man klart griber ind i nogle grundlæggende frihedsrettigheder, siger han.
Og det er politikerne på Christiansborg, der svinger taktstokken anderledes end førhen, ikke dommerne i landets retter, vurderer Jacob Mchangama.
- Jeg tror ikke, det er et tegn på, at domstolene er blevet mere aktivistiske. Jeg tror mere, det er et tegn på, at man politisk går længere end førhen. Der er flere eksempler på love, der gør indhug i de grundlæggende frihedsrettigheder, siger han.
/ritzau/