Rigspolitiet efterspørger udvidet mulighed for at registrere oplysninger fra internettrafik på mobiltelefoner.
Fem minutter inden sit angreb mod Krudttønden på Østerbro 14. februar sendte Omar El-Hussein en statusopdatering ud på Facebook.
I forbindelse med den efterfølgende jagt på den 22-årige drabsmand forsøgte politiet at indhente oplysninger om internettrafikken fra El-Husseins telefon, men det mislykkedes, da teleudbyderen ikke havde logget disse oplysninger.
På den baggrund efterspørger Rigspolitiet nu genindførelsen af den kontroversielle dataloging, men ifølge den juridiske tænketank Justitia vil en sådan praksis være et voldsomt brud på retten til privatlivs- og persondatabeskyttelse.
- Rigspolitiets ønske om at genindføre og udvide logningen af danskernes internetfærden er svært foreneligt med EU's charter om grundlæggende rettigheder, siger direktøren i Justitia, Jacob Mchangama.
Han påpeger blandt andet, at EU-Domstolen i april erklærede EU's logningsdirektiv, der pålagde alle EU-stater at logge borgernes teledata, for ugyldigt.
Domstolen begrundede blandt andet sin afgørelse med, at direktivet "i særlig alvorlig grad gør indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv".
- Politiets ønske om sessionslogning går endda langt videre end de teledata, der var omfattet af direktivet, siger Jacob Mchangama.
Så sent som 17. marts oplyste justitsministeren til Folketingets Retsudvalg, at der ikke er andre lande i Europa, der har indført en sessionslogningsordning som den, politiet igen i dag efterspørger, fremfører Justitia-direktøren.
- Så det er mere end svært at forestille sig, at Danmark skulle kunne gå enegang og indføre endnu mere vidtgående logningsregler end dem, der blev erklæret for ugyldige af EU-Domstolen, uden at krænke grundlæggende rettigheder.
Han tilføjer, at en anden mulighed vil være at lave en ordning, der er målrettet personer, som i forvejen er i politiets og PET's søgelys.