En kapret sejlbåd med dansk familie om bord har kastet anker ud for Somalias kyst.
En kapret sejlbåd med en dansk familie om bord har kastet anker ud for Somalias kyst.
Det meddeler officielle kilder ifølge nyhedsbureauet AP.
Båden med den danske familie sendte torsdag i sidste uge et nødsignal til Søværnets Operative Kommando.
Her fremgik det, at sejlbåden var blevet bordet af pirater i Det Indiske Ocean ud for Somalias kyst.
Fire dage senere bekræftede Udenrigsministeriet kapringen.
Ud over familien med forældrene og tre børn er to danske gaster taget som gidsler
/ritzau/