Annonce
112

Knivbevæbnet mand på gangbro lukker Holbækmotorvejen i timevis

Københavns Vestegns Politi brugte natten til torsdag over tre timer på at tale en selvmordstruet mand til ro på en gangbro over Holbækmotorvejen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Betjente måtte affyre to varselsskud, da ung mand med kniv udviste truende adfærd, oplyser Vestegnens Politi.

En selvmordstruet ung mand med en kniv var natten til torsdag årsag til et større drama på Holbækmotorvejen.

Således var motorvejen omkring Hvidovre spærret i begge retninger i næsten tre timer. Politiet frygtede, at manden ville springe ud fra en gangbro og i værste fald ramme en forbipasserende bilist.

Politiet ønsker ikke at oplyse mandens alder, men beskriver ham som ung.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Lars Jørgensen kort efter klokken tre.

- Det bunder tilsyneladende i kærestesorger, siger han.

Politiet modtog onsdag klokken 23.50 en anmeldelse fra mandens ekskæreste, der fortæller, at manden står uden for hendes hjem på Vigerslev Allé i Hvidovre og truer kvinden, ligesom at han truer med at begå selvmord.

- Han truer med at begå suicide by cop (selvmord ved politibetjent, red.), siger Lars Jørgensen.

Det sker med henvisning til fænomenet, hvor en person begår selvmord ved at få politiet til at skyde sig - eksempelvis ved at udvise truende adfærd mod andres sikkerhed.

Kvinden låste sin dør, så manden ikke kunne komme ind. Og da politiet nåede frem til kvindens adresse, var manden gået over på en gangbro, der går over Holbækmotorvejen nær Hvidovrevej.

- Vi er bange for, at han vil begå selvmord, og vi vælger at spærre motorvejen i begge retninger, i tilfælde af at han skulle springe, siger vagtchefen.

Manden bar desuden en kniv i den ene hånd og truede flere betjente.

Betjente måtte i den forbindelse trække deres tjenestevåben og affyre varselsskud.

- Det er korrekt, at vi har affyret to varselsskud. Det gør vi, fordi manden udviser en aggressiv adfærd over for politiet og kommer for tæt på med kniven, siger vagtchef Lars Jørgensen til Ekstra Bladet.

Politiet måtte tilkalde specialuddannede forhandlere, som indledte en dialog med manden.

Der skulle dog gå tre timer, før det lykkedes forhandlerne at få talt manden til ro og få ham til at lægge kniven og overgive sig.

- Det tog lang tid. Det var en hård omgang, siger Lars Jørgensen.

Klokken lidt over tre natten til torsdag blev manden anholdt.

- Vi kender ham i forvejen, men ikke for noget groft. Kun mindre kriminalitet, siger vagtchefen.

Manden bliver blandt andet sigtet for trusler mod politifolk, trusler mod andre og hærværk.

- Det hele er først lige slut. Vi venter stadig på, at flere af betjentene kommer tilbage fra stedet, så vi kan få samlet trådene, siger Lars Jørgensen kort efter klokken tre.

Den anholdte bliver formentlig fremstillet i grundlovsforhør torsdag.

  • Politi
    Københavns Vestegns Politi brugte natten til torsdag over tre timer på at tale en selvmordstruet mand til ro på en gangbro over Holbækmotorvejen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Annonce
Annonce
112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
Erhverv

Vejrø-milliardær gør vildt køb af flamboyant englænder

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Guldborgsund

Vil lokke nye til: Prøv at bo her før du køber

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer