Annonce
112

Købte pistoler af agent - idømt ti år for forsøg på terror

En 26-årig mand er i Københavns Byret idømt ti års fængsel for forsøg på terror. I december 2019 mødtes han med en mand ved Fields for at købe pistoler og ammunition. Sælgeren viste sig dog at være PET-agent, og den 26-årige blev anholdt. Hans 27-årig kammerat er dømt for at overtræde våbenlovgivningen, fordi han gav den 26-årige penge til våbnene. (Arkivfoto), Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mand købte pistoler og ammunition af PET-agent. Kammerat, der gav ham penge til våbnene, dømmes for våbenlov.

Da en nu 26-årig mand i december 2019 ville købe pistoler og ammunition af en mand for at dræbe tilfældige danskere, ville han have så mange kugler som muligt og lyddæmpere, så han kunne fortsætte uden at blive opdaget.

Det forklarede en PET-agent, der udgav sig for at være våbensælger, i retssagen mod to mænd, som onsdag blev afgjort i Københavns Byret.

Forklaringen var medvirkende til, at den 26-årige Saad Magedy Saad Ali Shahien onsdag er idømt ti års fængsel for forsøg på terror.

Den 27-årige Azwar Zarar, som gav den terrordømte 7000 kroner til at købe våbnene for, blev frifundet for forsøg på terror, da retten for tre uger siden afsagde skyldkendelse i sagen.

Til gengæld blev han kendt skyldig i at have givet sin kammerat penge til at købe våben og dermed været med til at købe dem. Det takserede retten onsdag til en dom på to år og ni måneders fængsel.

Desuden fik han en advarsel om udvisning. Det vil sige, at han står til udvisning, hvis han igen begår noget kriminelt.

Den 11. december 2019 købte Shahien to pistoler og lyddæmpere samt 100 patroner af en mand ved indkøbscenteret Fields.

Hvad Shahien dog ikke vidste, var, at manden i virkeligheden var politiets agent.

I stedet for at få de lovede våben blev Shahien anholdt, og det samme gjorde flere andre, da politiet samme dag slog til i en stor aktion, der resulterede i flere forskellige terrorsager.

Ved aktionen blev også Zarar anholdt. Politi og anklagemyndigheden mente, at han forsøgte at medvirke til terror ved at give Shahien penge til våbnene.

Dommere og nævninger lagde dog vægt på, at han havde forladt det religiøse miljø i 2016. De fandt det ikke bevist, at han var radikaliseret, eller at han kendte til sin vens terrorplaner.

Shahien nægtede sig skyldig i forsøg på terror. Han forklarede, at han blandt andet ville købe våben, fordi han følte sig truet.

Men den forklaring købte byretten ikke og kaldte den "utroværdig".

Forud for våbenkøbet havde en agent skabt kontakt til Shahien via et forum på nettet. Han tilbød våben og ammunition for 6800 kroner.

Den pris kaldte mandens forsvarer, Janus Malcolm Pedersen, "nærmest foræringspris". Han mente derfor, at PET-agenten havde været med til at fremprovokere forbrydelsen.

- Vi kan ikke tillade os at have den retstilstand. Der er nogle rammer for, hvordan agenter kan tillade at opføre sig, sagde Janus Malcolm Pedersen i retten.

Et flertal af dommerne og nævningene i byretten udtalte dog ved skyldkendelsen, at den 26-årige ikke er blevet provokeret til at begå en handling, som han ikke allerede havde forsæt til.

Mens Shahien på stedet ankede dommen til Østre Landsret, valgte Zarar at tage betænkningstid. Han har nu 14 dage til at afgøre, om han vil anke.

  • Københavns Byret behandler en straffesag om vold og uro i forbindelse med demonstrationer mod corona-restriktioner
    En 26-årig mand er i Københavns Byret idømt ti års fængsel for forsøg på terror. I december 2019 mødtes han med en mand ved Fields for at købe pistoler og ammunition. Sælgeren viste sig dog at være PET-agent, og den 26-årige blev anholdt. Hans 27-årig kammerat er dømt for at overtræde våbenlovgivningen, fordi han gav den 26-årige penge til våbnene. (Arkivfoto), Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas