35-årig bilist tog vandvejen og stak af.
Biler og både har ikke så meget tilfælles. Det erfarede en 35-årig mand fra Nørreballe, da han af ukendte årsager havnede i åen ved siden af Nykøbingvej uden for Radsted. Uheldet skete fredag aften klokken 18.43.
Efterfølgende stak han af fra stedet, men et vidne til uheldet ringede til politiet, der nu gerne vil have fat i bilisten.