Skal man holde unge, der flirter med den kriminelle verden, på et lovligt korrekt spor, gøres det nemmest ved at skabe så brede samarbejdsprojekter som muligt.
Det viser en gennemgang af kriminalpræventive projekter, som Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitetscenter, har forsket i.
- Der er ikke nogen standardløsning til at holde unge ude af kriminalitet, men alt tyder på, at vi gør det bedst ved at skabe et bredt samarbejde mellem offentlige myndigheder og private parter, siger han.
Et eksempel på et bredt samarbejde, der har haft en kriminalpræventiv effekt, er det såkaldte 'Mentorkorpset' fra Roskilde Kommune.
Det blev søsat i 2010 og består af helt almindelige voksne borgere, der frivilligt og ulønnet fungerer som mentor og støtteperson for unge mennesker på kant af loven.
- Det gik op for os, at de unge har brug for noget, som vi som myndighed og system ikke kan give, fordi en fagperson ikke kan indtage den rolle som ven, som mentoren kan, siger Yvonne Barnholdt, social- og sundhedsdirektør i kommunen.
Ole Hansen, SSP-konsulent, der var med til at starte projektet op, slår særligt ned på én særlig grund til at projektets opskrift nytter.
- Ordningen virker, og holder unge ude af kriminalitet, fordi de ved, at mentorerne arbejder frivilligt og direkte fra hjertet så at sige, siger han og tilføjer, at det altid er den unge, som bestemmer, hvad og hvor meget der skal tales om.
Projektet vandt i år Den Kriminalpræventive Pris for at være et skoleeksempel på, hvordan et lokalsamfund kan tage ansvar.
Ordningen fra Roskilde er ifølge Jacob Torfing et godt eksempel på den alternative tænkning, kommunerne er nødt til at praktisere, hvis deres arbejde skal have en effektiv kriminalpræventiv virkning.
- Jeg har holdt 14 foredrag om det her siden nytår i forskellige kommuner, så det er heldigvis den nye dagsorden i den offentlige sektor, siger han.
/ritzau/