Annonce
112

Krigsveteran fængsles for islamistiske bombetrusler

På grund af trusler om bomber blev to lufthavne og to indkøbscentre mandag eftermiddag blevet evakueret. De første trusler ramte Roskilde Lufthavn i Tune samt indkøbscentrene Ros Torv i Roskilde (billedet ) og Vestsjællandscentret i Slagelse. Foto: Polfoto/Polfoto

"I bliver sprunget i stykker i dag. Allahu Akbar, Allahu Akbar, Allahu Akbar", lød trussel til indkøbscenter.

En PTSD-ramt krigsveteran er tirsdag blevet varetægtsfængslet frem til 9. november i et grundlovsforhør i Næstved.

Ifølge anklagemyndigheden står den 31-årige mand bag en stime af bombetrusler. Mandag eftermiddag tikkede de ind hos lufthavne, indkøbscentre, sygehuse og uddannelsesinstitutioner over hele landet.

Den mistænkte nægter sig imidlertid skyldig. I tirsdagens retsmøde afviste han desuden at udtale sig om sagen, oplyser anklager Susanne Bluhm.

Hun fortæller, at manden i første omgang sigtes for trusler mod Nykøbing Falster Sygehus, Roskilde Lufthavn i Tune samt indkøbscentrene Ro's Torv i Roskilde og Vestsjællandscentret i Slagelse.

- Men jeg forventer, at der kommer yderligere sigtelser, siger Susanne Bluhm.

I retsmødet præsenterede hun dommeren for flere af de mails, som manden menes at stå bag.

"En bombe sprænges klokken 14 i dag. God fornøjelse", lød det eksempelvis i mailen sendt til Roskilde Lufthavn i Tune.

I truslerne mod Ro's Torv i Roskilde og Nykøbing Falster Sygehus forsøgte gerningsmanden tilsyneladende at skabe frygt for islamistisk terrorisme.

"I bliver sprunget i stykker i dag. Allahu Akbar, Allahu Akbar, Allahu Akbar", skrev den mistænkte ifølge politiet.

Anklager Susanne Bluhm fortæller, at intet indikerer, at den anholdte er islamist.

- Men det kom frem, at han er krigsveteran, og at han har været udsendt. Han sagde selv, at han lider af PTSD, og at han også har andre psykiske diagnoser. Men dem var han ikke enig i, siger Bluhm.

Den 31-årige ønskede i øvrigt ikke at medvirke til en mentalundersøgelse. Ifølge Susanne Bluhm skyldes det, at han ikke selv mener, at han er psykisk syg.

Den mistænkte, der i forvejen er kendt af politiet, blev uden større dramatik anholdt i Slagelse klokken 18 mandag aften.

Det skete, efter at Aarhus Lufthavn og Roskilde Lufthavn var blevet evakueret som en konsekvens af trusler. De var lukket i et par timer.

Også i Ro's Torv og Vestsjællandscentret valgte man at evakuere.

Ud over trusler sigtes krigsveteranen for overtrædelse af straffelovens paragraf 135. Den handler om ubegrundet at forårsage udrykning af politi og ambulancer.

  • Bombetrusler lukker lufthavn og to indkøbscentre
    På grund af trusler om bomber blev to lufthavne og to indkøbscentre mandag eftermiddag blevet evakueret. De første trusler ramte Roskilde Lufthavn i Tune samt indkøbscentrene Ros Torv i Roskilde (billedet ) og Vestsjællandscentret i Slagelse. Foto: Polfoto/Polfoto
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde