Kriminalforsorgen: Fængselsovervågning bør kun supplere

Der er fordele ved, at udvalgte fængselsbetjente bærer kameraer, men det er ikke et vidundermiddel i sig selv.

Det vurderer Thorkild Fogde, der er direktør i Kriminalforsorgen.

Udmeldingen kommer, efter at Justitsministeriet tirsdag lancerer en række forslag på baggrund af en arbejdsgruppe for at øge sikkerheden i fængslerne.

Det indebærer blandt andet et forsøg med, at betjentene kan bære kropskameraer.

Thorkild Fogde er positiv over for anbefalingerne. Direktøren påpeger dog, at overvågningen ikke kan stå alene.

- Det er ikke sådan, at hvis vi udstyrer samtlige 2500 betjente med bodycams, så ville antallet af vold og trusler i fængslerne falde til nul, siger han.

- Overvågning er et redskab, der supplerer andre redskaber. Lige så vigtigt er det, at man får opdelt de indsatte, sådan at vi blandt andet sørger for at vide, hvem der truer de andre.

Det nye projekt med de såkaldte bodycams skal gøre det lettere at finde ud af, hvad der er sket i konkrete episoder og virke forebyggende. Derudover skal der installeres kameraer i tjenestekøretøjerne.

- Jeg regner med, at bodycams bliver et værktøj i værktøjskassen, som vi kan bruge sammen med en masse andre, når vi har med farlige indsatte at gøre.

Selv om det ikke er alle situationer, der kan forebygges med overvågning, vurderer direktøren, at det vil have en effekt.

- Det vil blandt andet være lettere at klarlægge et forløb efterfølgende og sørge for, at det bliver straffet, som det skal, siger han.

Desuden vil Kriminalforsorgen indsætte mere personale i de mest belastede fængsler. Anbefalingen er 1 ud af 17, der kommer i kølvandet på en række episoder med vold og overfald mod fængselsbetjente.

Der er registreret 621 episoder med vold eller trusler mod de ansatte i fængslerne i 2016 både inde fængslerne og udenfor. Det er 220 flere end året før. 202 af dem skete i forbindelse med magtanvendelse.