Politiet efterlyser vidner i sag om påkørsel
Politiet efterlyser vidner til en påkørsel, som onsdag, nok med vilje, fandt sted ved helleanlægget ved Ønslev.
Klokken 12.45 var en 25-årig kvinde fra Nørre Alslev på vej i bil mod nord ad Nykøbingvej. Ved helleanlægget blev hun, ifølge sin egen forklaring, overhalet hasarderet af en mand i en grå Golf-lignende bil.
Kvinden har fortalt politiet, at manden kørte ind over en spærreflade, bremsede op og bakkede ind i hende. Derefter kørte han videre med høj fart.
Hendes bil fik lidt skrammer, og hun selv kom ikke noget til.