Annonce
112

Kvinde sigtet for at tilslutte sig IS fængsles i 25 dage

En 25-årig kvinde, der landede i Danmark fredag med sine tre børn, er blevet varetægtsfængslet.

En 25-årig kvindelig dansk statsborger, der fredag ankom til Danmark med sine tre børn, varetægtsfængsles frem til 5. januar 2022 - i 25 dage.

Det oplyser anklager Lene Hjorth lørdag aften.

- Kendelsen lyder på, at der er en begrundet mistanke i forhold til den sigtelse, vi har oplyst. Dog kun i perioden frem til 14. maj 2021, siger hun.

Kvinden har lørdag været i grundlovsforhør ved Københavns Dommervagt. Hun har nægtet sig skyldig.

Sigtelsen er efter straffelovens paragraf 114 e, ved at kvinden har tilsluttet sig Islamisk Stat Khorasan (IS-K), en afghansk gren af den militante Islamisk Stat -bevægelse.

Og ved at hun har fremmet den ved sin tilstedeværelse, oplyser anklageren.

Politi og anklagemyndighed mener, at hun tilsluttede sig IS-K 23. juli 2017.

Kvinden og børnene landede ifølge Ritzaus oplysninger fredag i København med et fly fra Irans hovedstad, Teheran, hvorefter hun blev anholdt klokken 17.45.

Forud for lørdagens grundlovsforhør oplyste kvindens forsvarer, advokat Tyge Trier, at børnene er to piger på et og seks år samt en dreng på fire år.

Børnene på seks og fire år er begge født i Danmark. Deres far, som er død, var dansk statsborger. Der er fundet en "god løsning" til dem, oplyser advokaten.

Den yngste datter er født i Afghanistan. Der gås ud fra, at hendes far har afghansk baggrund.

I 2017 rejste kvinden på ferie i Pakistan med sin daværende mand og to børn ifølge advokaten.

Herfra blev hun "ført ind" i Afghanistan. Tyge Trier ønskede ikke at uddybe nærmere, hvad der ligger i dette.

Kort tid efter skulle hendes daværende mand være afgået ved døden.

Herefter har hun født en datter, som hun har fået med en anden mand. Efter fødslen flygtede hun med sine børn ind i Iran.

Kvinden er "pæredansk", fortalte Tyge Trier. Derudover sagde han fredag, at den 25-årige længe har ønsket at komme til Danmark.

- Jeg og mit advokatfirma har arbejdet hårdt siden juni på at få hende hjem, lød det.

Lene Hjorth oplyser, at forsvareren har kæret kendelsen. Det betyder, at landsretten også skal tage stilling til denne.

Ifølge anklageren bliver dette engang i næste uge.

Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år