Annonce
112

Kvinde slået ned i strid om parkering

Sagen mod den 64-årige mand fra Stubbekøbing blev holdt tirsdag ved Retten i Nykøbing, hvor han blev dømt for vold mod en kvinde. Straffen lød på 50 dages betinget fængsel. Foto: Anders Knudsen

Tiltalt modtog betinget dom på 50 dages fængsel.

STUBBEKØBING En strid om parkering endte 19. november i fjor med, at en kvinde blev slået ned af en mand i en baghave i Stubbekøbing.

Sagen var tirsdag for Retten i Nykøbing, og her blev den 64-årige mand idømt en straf på 50 dages betinget fængsel.

Det skyldtes hans alder og ellers gode forhold.

Manden havde ved sagens start nægtet sig skyldig, men han modtog alligevel dommen.

Langvarig strid

Kvinden bor i et hus i en gade i Stubbekøbing. Huset, som hun har lejet, er bygget sammen med nabohuset, og her har den 64-årige tidligere boet.

Nu er det mandens søn, svigerdatter og barnebarn, der bor i huset, men han kommer ofte på besøg.

Kvinden fortalte som vidne i retten, at den 64-årige chikanerer hende.

- Han råber efter mig og giver mig fuckfingeren, og tre gange har han piftet dækkene på min bil. Det har politiet på film, sagde kvinden.

Hun sagde også, at manden har svinet hende til overfor hendes udlejer for at få hende ud af huset.

Den 64-årige sagde i retten, at han ikke har noget udestående med kvinden.

- Men det har min søn haft mange gange, sagde han, og det bekræftede sønnen også i retten.

Anklageskriftet mod den 64-årige mand fra Stubbekøbing lød på, at han var tiltalt efter straffelovens paragraf 244, der handler om vold.
Manden var tiltalt for 19. november 2020 klokken 19.07 på en adresse i Stubbekøbing at have slået en 58-årig kvinde flere gange og derefter at have væltet hende om på jorden.
Den 64-årige mand havde nægtet sig skyldig i tiltalen, der var rejst imod ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kvinde: Jeg fik to slag

19. november skulle far og søn flytte nogle vinduer og døre fra en parkeringsplads, der ligger bag de sammenbyggede huse.

Derfor parkerede de på kvindens parkeringsplads, der er samme sted, og det gik hun ind på nabogrunden for at påtale.

Med hende var en ældre kvinde, som er hendes nabo til den anden side.

- De kom hurtigt henimod mig, og så slog han (den 64-årige, red.) mig med en knytnæve. Jeg faldt, men kom op igen, og så slog han mig ned igen, fortalte kvinden.

Derefter tog den 64-årige fat i kvinden. Ifølge hende tog han hende om halsen og smed hende ud på vejen, hvor hendes nabo måtte hjælpe hende op.

Kvindens forklaring blev bekræftet af den ældre kvinde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mand: Det var et skub

Den 64-årige sagde, at det derimod var kvinden, der havde angrebet ham.

- Hun kom lige op i ansigtet på mig og spyttede, og hun slog også efter mig, forklarede han.

Han sagde, at han derefter skubbede hende væk, så hun satte sig ned. Hun kom op, og så gentog det sig, sagde manden.

Til sidst tog han fat i hende og førte hende væk.

- Da jeg slap hende, kastede hun sig ned mod jorden med ansigtet først, mente han.

Både han og sønnen mente, at kvinden havde været påvirket. Men det blev afvist i en politiattest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uenighed om beviser

Mandens forsvarer, Bendte Vassard, mente, at beviserne mod hendes klient var tvivlsomme, og han skulle frikendes.

Anklager Matias Bruun sagde, at kvindens forklaring blev støttet af hendes nabo, af politiattesten og af fotos. Disse viste betydelige skader i kvindens ansigt.

Denne version var domsmandsretten helt enig i.

  • Sagen mod den 64-årige mand fra Stubbekøbing blev holdt tirsdag ved Retten i Nykøbing, hvor han blev dømt for vold mod en kvinde. Straffen lød på 50 dages betinget fængsel. Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing