Dagens dom om randzoner ændrer ikke på, at loven fortsat gælder, minder Landbrug & Fødevarer om.
Landbrug & Fødevarer har længe kæmpet mod randzoneloven, der forbyder landmænd at plante og gøde i et 10 meter bredt bælte rundt om søer og langs vandløb.
Derfor glæder organisationen sig også over dagens dom i sagen fra Holstebro, hvor to landmænd er frikendt for at plante i en randzone, fordi loven og det tilgængelige kortmateriale, som den administreres efter, er for uklart.
Opgøret med loven fortsætter dog, siger direktør Flemming Nør-Pedersen.
- Desværre får dommen ikke hele konstruktionen til at falde. Den hjælper de to landmænd, der har været anklaget, men ikke de øvrige 30.000.
- Derfor fortsætter vi arbejdet med at få kendt lovgivningen ugyldig i forhold til ekspropriationsreglerne eller EU-lovgivningen, siger han.
En anden landbrugsorganisation, Bæredygtigt Landbrug, har hele tiden opfordret sine medlemmer til at bryde loven i protest.
Men på trods af, at Retten i Holstebro altså er nået frem til, at lovgrundlaget og kortmaterialet er mangelfuldt, anbefaler Landbrug & Fødevarer fortsat, at landmændene forsøger at overholde reglerne.
- Vi arbejder ikke med civil ulydighed. Vi har den tilgang, at man skal overholde landets love.
- Hvis man er uenig i nogle af dem, må man gå den politiske vej for at få dem ændret eller den juridiske for at få dem underkendt, siger Flemming Nør-Pedersen.
Han er overbevist om, at kampen mod randzoneloven bliver vundet på et tidspunkt.
- Min forventning er, at loven er væk om tre-fire år og forhåbentlig før. Enten ved at blå blok kommer til magten og fjerner den, eller ved at den nuværende regering taber en retssag, siger han.
Randzoneloven blev vedtaget under den tidligere VK-regering, men blev først implementeret af den nuværende regering.
Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, har tilkendegivet, at partiet vil fjerne loven og erstatte den med andre miljøbeskyttende initiativer, hvis partiet får magten efter det kommende valg.