Annonce
112

Landsret afviser at løslade udvisningstruet LTF-leder

Bandelederen Shuaib Khan kan ikke løslades, fastslår landsret. Det er fortsat uvist, hvornår ankesag starter.

Tiden er endnu ikke moden til, at den københavnske leder af banden Loyal To Familia (LTF) kan sættes fri.

Torsdag eftermiddag har tre dommere i Østre Landsret afvist den 30-årige Shuaib Khans ønske om at blive løsladt.

Det sker, efter at Københavns Byret mandag straffede bandelederen med tre måneders fængsel og betinget udvisning i en sag om trusler mod en betjent.

I forbindelse med dommen påpegede advokat Michael Juul Eriksen, at hans klient allerede havde tilbragt to måneder bag tremmer.

Derfor mente han, at en løsladelse ville være på sin plads, og at afsoningen af den resterende straf kunne eksekveres senere.

Fra anklagemyndighedens side lød det imidlertid, at faren for nye lovovertrædelser var for stor. Og her er både by- og landsret altså enige.

- Byrettens kendelse stadfæstes, således at han fortsat skal sidde fængslet, lyder det i torsdagens afgørelse fra Østre Landsret.

Det sidste ord i sagen er dog langt fra sagt med landsrettens kendelse.

Anklagemyndigheden mener nemlig, at byretten tog fejl, da den mandag valgte at gøre udvisningen af Khan, der er pakistansk statsborger, betinget.

Allerede tirsdag valgte Statsadvokaten i København derfor at anke dommen til landsretten, og torsdag har Michael Juul Eriksen fulgt trop.

- Vi har lige anket til frifindelse, siger forsvareren.

Det er endnu ikke afgjort, hvornår sagen skal for landsretten.

Ifølge Juul Eriksen er det dog utænkeligt, at det kommer til at ske, inden Khan har afsonet sin straf på tre måneders fængsel.

Dermed vil bandelederen efter alt at dømme inden længe igen være at finde i de københavnske gader.

- Jeg vil selvfølgelig mene, at han skal løslades, allerede når det viser sig, at ankesagen ikke kan komme for inden for de kommende uger, siger Juul Eriksen.

Shuaib Khan, der er født og opvokset i Danmark, har tilbragt langt størstedelen af sit voksenliv i fængsel.

Blandt andet blev han som 21-årig idømt otte års fængsel for dødsvold, og i 2013 lød straffen på tre et halvt års fængsel i en anden sag.

I begge tilfælde blev LTF-lederen frifundet for et krav om udvisning.

Først i 2015 nåede Østre Landsret frem til, at en betinget udvisning var på sin plads. Det skete sammen med en straf på seks måneders fængsel.

Annonce
112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Annonce
Annonce
Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

112

Se video: Voldsom brand i havn i nat - tre både udbrændt

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

18-årige Mie blev tabt i psykiatrien: Det blev enden på hendes liv

112

20-årig mand er død efter soloulykke

Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Maribo

Christina siger stop: Lukker sin forretning efter 14 år

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Lolland

Undrer sig over færges sejlmønster: Hvad sker der?