Annonce
Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Det vil være en kæmpe skuffelse, hvis NFH smider DM-semifinalen på gulvet i aften, siger cheftræner Jakob Larsen. Foto: Hans Kurt Frederiksen
NFH skal vinde aftenens hjemmekamp mod Silkeborg-Voel for at booke billet til semifinalen.

NYKØBING: Der findes vigtige kampe, og så er der dem, der er ekstremt vigtige, der kan afgøre, om en sæson er en succes eller fiasko. Det er lige præcis sidstnævnte kamp, som NFH kigger frem mod i aften, når Silkeborg-Voel kommer på besøg i Spar Nord Boxen.

Begge hold har samme målsætning, men kun en af holdene kan booke billet til semifinalen, og det er naturligvis det hold, der trækker sig sejrrigt ud af aftenens opgør.

NFH gjorde vejen til DM-semifinalen sværere for sig selv ved at dumme sig i Sønderjyske i onsdags og dermed spille Silkeborg-Voel ind i kampen om den eftertragtede semifinaleplads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Midtjyderne har før kampen to point, mens NFH står noteret for fem point. Efter i aften resterer der en spillerunde, så NFH kan med sejr i aften sætte skabet på plads. Omvendt vil en Silkeborg-sejr gøre sidste spillerunde til en gyser, hvor NFH vil stå med rigtige dårlige kort på hånden, da de spiller på udebane mod suveræne Team Esbjerg, mens Silkeborg-Voel har hjemmebane mod Sønderjyske, der ikke har en tøddel af at spille for.

Det skal være i aften

Så det er tirsdag aften, at tingene skal sættes på plads, erkender Jakob Larsen.

- Vi har hjemmebane med masser af tilskuere i ryggen mod et hold, som vi har besejret to gange i denne sæson, så selvfølgelig skal vi kunne stå for det pres. Vi står med de bedste kort på hånden lige nu, og det skal vi udnytte, siger Jakob Larsen, der ikke er uvant med det pres, der er på hans og holdets skuldre.

I sidste sæson var situationen nøjagtig den samme, da man i næstsidste spillerunde af slutspillet skulle slå Viborg for at komme i DM-semifinalen, og dengang lykkedes det.

- Vi har prøvet det før, og ved hvad der skal til. Godt nok er en del af spillerne nye, men vi har stadig mange både på spiller og trænersiden, der ved, hvad det handler om, og der bør vi have en fordel fremfor Silkeborg-Voel, der ikke har prøvet det før, mener Jakob Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En barsk verden

- Elitesport er en barsk verden. I bund og grund er det den her kamp, der afgør, om sæsonen er godkendt eller ej, lyder det fra Jakob Larsen

Vil det være en fiasko, hvis i misser DM-semifinalen?

- Fiasko er et stort ord, men selvfølgelig vil det være en kæmpe skuffelse. Det skal der ikke herske tvivl om, når vi igennem hele sæsonen har været så suveræn en nummer fire grundspillet, som tilfældet har været, siger cheftræneren, der har slået Silkeborg-Voel en gang i slutspillet på midtjydernes bane, men også tabt en enkelt gang i grundspillet, hvor der dog ikke var så meget på spil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Returløb bliver vigtigt

- Vi kender deres styrke i kontraspillet. Det gælder om at komme hjem og stå i forsvaret så hurtigt som muligt, ellers bliver vi løbet ned. Er vi først kommet hjem, og de skal til at starte forfra i angrebet, så har vi overhånden, så vores udskiftninger mellem forsvar og angreb bliver enormt vigtige. Vi skal være meget disciplineret i vores returløb, påpeger Jakob Larsen, der stadig er uden fløjspiller Rosa Skovlund Schmidt og andenkeeper Catharina Broch, så det er samme trup, som tabte i Sønderjyske i onsdags.

I den seneste hjemmekamp mod Team Esbjerg kom der over 2.600 tilskuere. Helt så mange forventer man ikke i aften, men man håber på at nærme sig 2.000 tilskuere til opgøret, der fløjtes i gang kl. 20:00.


  • Det vil være en kæmpe skuffelse, hvis NFH smider DM-semifinalen på gulvet i aften, siger cheftræner Jakob Larsen. Foto: Hans Kurt Frederiksen
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem