En mand blev påkørt af en lastbil i Hviding syd for Ribe, da han ville krydse vejen. Han er uden for livsfare.
En fodgænger blev onsdag formiddag påkørt af en lastbil på Ribevej i Hviding syd for Ribe.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 10.40.
- Politi er på ulykkesstedet, og en ambulance med sundhedspersonale er på vej, sagde vagtchef Ivan Gohr Jensen kort før klokken 11.
Ifølge vagtchefen er det en mand, der er blevet påkørt.
Kort før middag skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter, at fodgængeren ikke har fået livstruende kvæstelser.
Ulykken skete, da manden var ved at krydse Ribevej, som er en hovedvej. Vejen er igen åben for trafik i begge retninger.
En fodgænger blev ramt af en lastbil, da han ville krydse vejen. Umiddelbart ingen livstruende skader. Ribevej er igen åben i begge retninger. #politidk
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) March 4, 2020