Et opmærksomt vidne så chaufføren i fuld gang med at tømme andre lastbiler for diesel ved Cargo Syd i Nørre Alslev.
En lastbilchauffør fra Slovenien blev i aftes taget for tyveri af diesel på transportcentret Cargo Syd i Nørre Alslev.
En forbipasserede så den slovenske chauffør i færd med at suge diesel op fra tanken i andre lastbiler på stedet. Vidnet kontaktede politiet, og den slovenske chauffør er nu anholdt og sidder hos politiet, hvor man forventer at kunne afhøre ham ved hjælp af en tolk i løbet af dagen.