Trafikken mellem Jylland og Fyn gik i stå, da en lastbil væltede. Bilister ledes i stedet over den gamle bro over Lillebælt.
En væltet lastbil skabte kaos i trafikken mellem Jylland og Fyn onsdag eftermiddag. Trafikken blev spærret i begge retninger på Lillebæltsbroen.
Muligvis skyldes uheldet den kraftige blæst.
Trafikken hobede sig op i lange køer på begge sider af broen.
I stedet blev bilerne ledt over den gamle Lillebæltsbro.
/ritzau/