Toggangen var ved middagstid indstillet i godt en time mellem Nykøbing og Grænge.
Der kører atter tog på hele Lollandsbanens strækning. Fra klokken 11.20 og godt en time frem var togdriften indstillet mellem Nykøbing og Grænge efter anmodning fra politiet.
Årsagen var givetvis, at politiet på det tidspunkt fortsat var i gang med tekniske undersøgelser omkring banelegemet ved Frederik IX's Bro i forbindelse med episoden tidligt i morges, hvor en mand blev skudt i benet af politiet.
Der blev indsat busser mellem Nykøbing og Grænge, mens togdriften var indstillet.