Bare tre år efter den seneste ændring af loven om udlevering lægger Justitsministeriet op til, at Folketinget skal til det igen.
Det fremgår af en orientering, som Justitsministeriet først på måneden sendte til Folketingets Retsudvalg.
Gennem årene har Danmark flere gange været tvunget til at ændre kurs, når det gælder håndteringen af sager om udlevering efter den europæiske arrestordre.
Senest er Justitsministeriet nået til "en ny vurdering" efter afgørelser fra Retten i Amsterdam i to konkrete sager, fremgår det af brevet til retsudvalget.
Den nye vurdering afløser den vurdering, ministeriet havde i 2019.
Den handler om de tilfælde, hvor anklagemyndigheden vil udvide tiltalen i forhold til det grundlag, som en borger oprindeligt er blevet udleveret på.
Indtil for nylig har ministeriet ment, at det kunne klares ved, at anklagere skriver til deres kolleger i det andet land for at få et ok. Men nu er man kommet frem til, at afgørelsen bør træffes af domstolene.
Justitsministeriets erkendelse er bemærkelsesværdig, mener advokat Andro Vrlic. Han er forsvarer for en albansk mand, som blev konfronteret med en udvidet tiltale i den narkosag, politiet har kaldt "Operation Goldfinger".
På Københavns Universitet forklarer professor i strafferet Thomas Elholm, at anklagemyndigheden i Danmark er underlagt justitsministeren og ikke formelt er uafhængig.
Det sker dog kun yderst sjældent, at ministeren blander sig i konkrete sager. Derfor har man i Danmark ikke anset den manglende uafhængighed som et problem i forhold til ordningen med EU's arrestordre.
- EU-Domstolen har imidlertid meget klart sagt, at en minister ikke må kunne blande sig i sager om udlevering. Afgørelser skal træffes af en judiciel myndighed. Det behøver dog ikke være en domstol, det kan også være en reelt uafhængig anklagemyndighed, siger Thomas Elholm.
Oprindeligt troede Danmark, at Justitsministeriet kunne træffe afgørelse om arrestordrer. Efter kritik fra EU-Kommissionen blev det ændret, så kompetencen i 2016 blev flyttet til anklagemyndigheden.
Heller ikke den løsning var helt i overensstemmelse med EU-retten. Derfor måtte Danmark i 2019 igen flytte kompetencen, denne gang til domstolene. Og nu er den altså gal igen.
- Sagen viser, at vi i Danmark har haft en vis modvilje mod at ændre vores system og vores opfattelse af, hvad der er den bedste løsning. Holdningen er måske, at vi er nærmest til selv at vurdere, hvordan retfærdighed bedst udøves - i Danmark, siger Thomas Elholm.
- På den anden side kommer man ikke uden om, at der har hersket en vis usikkerhed om EU-rettens krav, og der har været en betydelig retsudvikling om arrestordren. EU-Domstolen har virkelig mange sager om det emne, og også andre lande har måttet rette ind, siger han.
/ritzau/