Annonce
112

Mænd mistænkt for hjælp til fangeflugt anholdt i Spanien

Lørdag aften blev to mænd anholdt i Spanien. De er mistænkt for at have deltaget i en fangeflugt fra en psykiatrisk afdeling i Slagelse i november. I alt sidder fem personer fængslet i sagen, heraf tre i udlandet. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

To mænd er anholdt i Spanien. De mistænkes for at have hjulpet fange med at flygte fra psykiatrisk afdeling.

Politiet har anholdt to mænd, der er mistænkt for at have deltaget i en fangeflugt fra en psykiatrisk afdeling i Slagelse 19. november. Mændene på henholdsvis 20 og 24 år blev anholdt lørdag aften i Barcelona i Spanien.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Begge mænd vurderes at have været fysisk til stede under befrielsesaktionen, hvor bandemedlemmet Hemin Dilshad Saleh slap ud fra et psykiatrisk hospital.

De to mænd blev efter fangeflugten varetægtsfængslet in absentia - uden at være til stede - og internationalt efterlyst.

Hvad deres rolle helt præcis har været, ønsker politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke at komme ind på.

- Med de to seneste anholdelser har vi i alt fem personer siddende anholdt i sagen. Tre sidder i udlandet, og to har vi anholdt herhjemme.

- Det viser, at vi har en god fremdrift i vores efterforskning, og det viser, at man ikke kan gemme sig i udlandet og så tro, at man er på sikker grund, siger han.

Anholdelserne er ifølge Kim Kliver kommet takket være godt politisamarbejde på tværs af landegrænser.

Hemin Dilshad Saleh, der blev hjulpet fri, er en ledende skikkelse i bandegrupperingen NNV. Han sad varetægtsfængslet i surrogat på den psykiatriske afdeling i Slagelse.

På et tidspunkt fik han besøg af en person, der angiveligt havde købt kage med til kaffen. Men i kageæsken lå to pistoler.

Mændene truede personalet med pistolerne, og for at understrege alvoren i truslerne affyrede de et skud ned i gulvet. Derefter lykkedes det dem at slippe ud fra sygehuset.

Saleh er mistænkt for sammen med 18 andre at have deltaget i et brutalt overfald i en frisørsalon på Nørrebro i København. Her blev to mænd - den ene medlem af den rivaliserende bande Brothas - udsat for grov mishandling.

De to mænd, der blev anholdt i Spanien lørdag, skal efter planen begæres udleveret til retsforfølgelse i Danmark. Kim Kliver ved søndag middag ikke, om de to mænd vil modsætte sig det.

- Hvis de ikke vil lade sig udlevere, skal det køre via retssystemet. Det må vi jo vente og se, siger han.

Såfremt mændene indvilger, plejer en udlevering at kunne finde sted relativt hurtigt, siger politiinspektøren uden at gå i yderligere detaljer.

Kim Kliver kan ikke afvise, at der kommer yderligere anholdelser i sagen, oplyser han. 24-årige Hemin Dilshad Saleh er så vidt vides stadig på fri fod.

Pressemeddelelsen på politiets hjemmeside
  • PLUS Presset politi udskyder opklaring af vold
    Lørdag aften blev to mænd anholdt i Spanien. De er mistænkt for at have deltaget i en fangeflugt fra en psykiatrisk afdeling i Slagelse i november. I alt sidder fem personer fængslet i sagen, heraf tre i udlandet. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

Stor tilfredshed: Der er overraskende mange

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - Esbjerg tilbage på lokale hænder

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes