Mand fra Sakskøbing fremstillet i grundlovsforhør og fængslet for vold mod to andre mænd.
Torsdag eftermiddag blev en 23-årig mand fra Sakskøbing varetægtsfængslet indtil 28. november. Det skete i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing.
Den 23-årige blev i grundlovsforhøret sigtet for grov vold mod to 50-årige mænd, som 31. oktober ville købe hash bag Nete’s Kiosk i Vestergade i Sakskøbing. Han nægter sig skyldig.
Ifølge politiet er den 23-årige kendt fra bandemiljøet.