En mand er svært tilskadekommen efter, at han her til formiddag styrtede ned med sin paraglider på en mark nordvest for Kolding.
En mand styrtede torsdag formiddag til jorden, da han fløj paraglider over landsbyen Ferup nordvest for Kolding.
Ifølge Sydøstjyllands Politi er manden svært tilskadekommen. Både politi og ambulance er på stedet.
Manden styrtede af ukendte årsager ned med sin paraglider på en mark lige uden for landsbyen.
/ritzau/