Annonce
112

Mediekoncern får medvind af EU i millionsag om annoncer

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen er under anklage for at have bragt ulovlige annoncer for spil. Efter en afgørelse fra EU-Domstolen håber hans forsvarer på, at anklagemyndigheden vil opgive sagen. Foto: /ritzau/Flindt Pedersen Rasmus/arkiv

Cirka 40 straffesager om reklamer for ulovlige spil er blevet sat i bero på grund af uklarhed om lov.

En stribe straffeager mod danske medier om ulovlige annoncer for spil bør falde til jorden efter en afgørelse i EU-Domstolen onsdag.

Det er i hvert fald holdningen hos advokat Martin Dittmer, der repræsenterer JP/Politikens Hus, som er anklaget i den største af sagerne.

- Det er en klar sejr, siger han om afgørelsen, hvor EU-Domstolen har svaret på et spørgsmål fra Københavns Byret i en verserende straffesag mod JP/Politikens Hus og Poul Madsen og Bent Falbert - henholdsvis nuværende og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet.

I straffesagen har Københavns Politi krævet 90 millioner kroner konfiskeret hos JP/Politikens Hus, fordi det beløb hævdes at være tjent på salg af annoncer for ulovlige spil.

Oprindeligt hævdede anklagemyndigheden, at fortjenesten udgjorde hele 415 millioner kroner, men undervejs i forløbet er beløbet altså reduceret.

Imidlertid har koncernen krævet frifindelse med den begrundelse, at Danmark ikke gav EU besked om en lovændring i 2003, som kriminaliserede reklamer for ulovlige spil på nettet.

Argumentet er helt centralt, for en lovgivning, der er i strid med EU-retten, kan ikke håndhæves.

Hvis der er tale om en såkaldt teknisk forskrift, har medlemslande pligt til at orientere EU-Kommissionen. Midlet er en såkaldt notifikation, og EU-Domstolen har onsdag svaret på, om lovændringen udgjorde en teknisk forskrift.

Ja, lyder det fra Luxembourg - såfremt der i lovens forarbejder står, at formålet var at udvide det gældende forbud mod reklamer til også at omfatte online-spilletjenester.

Men selve afgørelsen overlader EU-Domstolen til byretten i København, hvor sagen mod JP/Politikens Hus har ligget stille siden sommeren 2015.

- Det er helt åbenbart, at man i forarbejderne til lovændringen havde til hensigt at gribe ind også over for reklamering for onlinespil, siger advokat Martin Dittmer.

- Vi ser afgørelsen som en imødekommelse af de synspunkter, vi har gjort gældende, siger advokaten.

- Jeg håber, at anklagemyndigheden omsider - efter at have haft denne sag i små 15 år - vil opgive sagen mod JP/Politikens Hus, siger han.

Koncernen tjente penge på, at Ekstra Bladet bragte annoncer for blandt andet Ladbrokes, Nordic Bet, Mermaid Poker, Betsafe og Pokerstars.

I alt er cirka 40 tilsvarende sager blevet sat i bero på grund af Københavns Byrets spørgsmål til EU-Domstolen.

Hvordan anklagemyndigheden opfatter afgørelsen, vides onsdag eftermiddag ikke. Det har ikke været muligt for Ritzau at få en kommentar fra de relevante jurister i Københavns Politi eller hos Rigsadvokaten.

  • Chefredaktør er anklaget i sag om ulovlige annoncer
    Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen er under anklage for at have bragt ulovlige annoncer for spil. Efter en afgørelse fra EU-Domstolen håber hans forsvarer på, at anklagemyndigheden vil opgive sagen. Foto: /ritzau/Flindt Pedersen Rasmus/arkiv
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele