Annonce
112

Miljøstyrelsen anmelder sag om skuddræbt havørn til politiet

En havørn er fundet død nær Fugleværnsfondens reservat ved Saksfjed-Hyllekrog på Sydlolland. Billedet her er fra ørnereden, hvor der er opsat et webkamera. Billedet er taget i 2014. Foto: Dansk Ornitologisk Forening (dof/Ritzau Scanpix

En havørn, der kunne følges på webkamera, er fundet død ved et reservat på Lolland.

En havørn er fundet død ved et reservat ved Saksfjed-Hyllekrog på Lolland.

Miljøstyrelsen oplyser, at rovfuglen er blevet skudt og har nu politianmeldt sagen.

Havørnen er blevet undersøgt af DTU Vildtundersøgelser, og her er der påvist to hagl i fuglen.

- Det er overvejende sandsynligt, at fuglen er død som følge af skud, skriver DTU ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside.

Et webkamera har været opsat ved ørnereden, og det har gjort det muligt for interesserede at følge ørneparret.

- Det er uhyre trist, at der er nogle, der kan finde på at gøre sådan noget, siger Egon Østergaard, formand for DOF Birdlife Danmark under Dansk Ornitologisk Forening.

- Det er desværre ikke første gang, vi ser, at nogle af vores ørne bliver skudt, siger han.

Egon Østergaard henviser til, at en ynglende kongeørn i 2016 blev fundet dræbt af skud ved Limfjorden.

Han mener, at det er en bevidst handling, at havørnen på det sydlige Lolland er blevet skudt.

- Det er lidt svært at skyde en ørn ved et uheld. Så skal man da have bind for øjnene i hvert fald.

- Det er en overlagt og bevidst handling, det er jeg ikke i tvivl om, siger Egon Østergaard.

Havørnen har et vingefang på op til to meter.

- Den er jo stor som en dør, der bliver kastet op i luften. Der er ikke noget at tage fejl af, siger Egon Østergaard.

Den døde havørn på Lolland blev fundet 15. februar cirka et par kilometer fra reden.

Få dage før fundet af den døde ørn, blev ørnen, der er en hun, set på reden sammen med hannen på webkameraet.

Her var parret i gang med at forberede sig på at yngle i år.

Den tilbageværende han har nu fundet sig en ny mage.

Håbet er ifølge Egon Østergaard, at parret yngler og sender flyvefærdige havørneunger på vingerne.

Havørnen var op til midten af 1800-tallet udbredt i det meste af Danmark.

Men i 1911 forsvandt den som ynglefugl herhjemme grundet intensiv jagt.

Havørnen genindvandrede først til Danmark i 1995 og har siden været i langsom fremgang.

De ynglende havørne ses blandt andet på Sjælland, Langeland og Lolland samt Fyn og Sønderjylland.

Rovfugle, herunder havørne, har siden 1967 været fredede i Danmark.

  • Havørn, Havørne
    En havørn er fundet død nær Fugleværnsfondens reservat ved Saksfjed-Hyllekrog på Sydlolland. Billedet her er fra ørnereden, hvor der er opsat et webkamera. Billedet er taget i 2014. Foto: Dansk Ornitologisk Forening (dof/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission