En civil patrulje Københavns Vestegns Politi fra fik øje på en mand, som opførte sig mistænkeligt i nærheden af en bank og blev anholdt for at ville røve den.
En 24-årig mand blev kigget ud af politiet, inden han nåede at begå et røveri mod en bank. Manden blev anholdt og sigtet for forsøg på røveri, oplyser Københavns Vestegns Politi.
En civil patrulje fattede interesse for manden på Hvidovrevej, hvor han opførte sig mistænkeligt. Han viste sig at være i besiddelse af såvel en pistol som maskering, og i en nærliggende park fandt politifolkene også skiftetøj i en taske.
Den 24-årige mand vil lørdag blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om fængsling.
/ritzau/