Mørke skyer samler sig over Udenrigsministeriet i Tibetsagen

Et nyfundet dokument er med til at forværre situationen for Udenrigsministeriet i sagen, om hvordan det kunne gå til, at politiet i årevis har planlagt at gemme demonstranter af vejen under kinesiske besøg.

Det viser sig under en afhøring fredag i Tibetkommissionen.

Her oplyser kommissionens udspørger også, at man ikke er færdig med ministeriets tidligere direktør Friis Arne Petersen. Han skal indkaldes til ny afhøring. To gange tidligere er han blevet udspurgt, senest 28. januar.

Friis Arne Petersen har ifølge et udsagn fra den tidligere spionchef i Forsvarets Efterretningstjeneste udtrykt stor modvilje mod undersøgelsen. Friis Arne Petersen mente ifølge spionchefen, at det i 2012 var nødvendigt at bøje de danske regler under et statsbesøg.

Kommissionen har allerede fået millioner af dokumenter, men mere er på vej fra Udenrigsministeriet.

- Der er sikret magnetbånd med backupmails, som egentlig var lagt til udsmidning i en container, oplyser udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen, under fredagens afhøringer.

I sin første beretning har Tibetkommissionen konkluderet, at Udenrigsministeriet og PET skabte en "stemning", som fik politiet til at krænke blandt andet Grundloven ved besøg i 2012 og 2013.

Men dokumenter fra tilbage i tiden indikerer, at det var mere end en stemning.

I hvert fald var der et decideret samarbejde, endda konstruktivt, mellem ministeriet, politiet og den kinesiske ambassade om, at prominente gæster ikke skulle føle sig generet af demonstranter.

Det står i en notits, som den daværende kontorchef Carsten Nilaus Pedersen i 2002 skrev til daværende direktør Friis Arne Petersen:

"Der er indledt et konstruktivt samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kinesiske ambassade med henblik på at sikre, at lovligt anmeldte demonstrationer finder sted, hvor de ikke generer den kinesiske delegation."

Forinden havde Kinas ambassade som så mange gange før bedt om at blive fri for demonstranter. Der skulle være en afstand på mindst 500 meter til premierminister Zhu Rongjis hotel i København, lød kravet.

Derfor spørges Carsten Nilaus Pedersen under afhøringen fredagen, om han gjorde sig overvejelser om, at Danmark med samarbejdet gjorde "præcis" som kineserne ønskede, altså at holde demonstranter uden for syns- og hørevidde?

- Jeg har ingen erindring om formuleringen. Jeg har ikke selv fundet på den i hvert fald, svarer han om notitsen.

Oplysningen må stamme fra ministeriets protokol, som håndterer alt praktisk ved besøg, lyder det. Netop protokollen arbejder tæt sammen med politiet.

Om Zhu Rongjis besøg har politifolk forklaret, at demonstranter blev anbragt, så de ikke var synlige. Nogle blev gemt bag en hæk. Og bagefter rettede Kinas ambassade i en mail en overstrømmende tak til politiet.

Papirer i sagen viser også, at kontorchefen er blandt de embedsmænd, der igen og igen har fortalt kineserne om den danske Grundlov. Altså at demonstrationer ikke kan forbydes. Samtidig har han dog afleveret det budskab, at Danmark tager de kinesiske bekymringer meget alvorligt.

- Det er jo sådan noget, man siger. Man kan jo ikke sige, at vi gider ikke høre mere på jer, sådan fungerer diplomatiet ikke, siger Nilaus Pedersen.

Men har han og andre i Udenrigsministeriet så ikke skabt en forventning hos kineserne om, at danskerne ville opfylde deres ønsker?

- Det ved jeg da ikke. Jeg kan ikke vide, hvad de forventer. Det er et svært spørgsmål, lidt hypotetisk og måske lidt spekulativt, svarer han.

Udspørgeren vil vide, hvordan det kan være, at de kinesiske krav til Udenrigsministeriet forplantede sig ned i politiets rækker, så de kom til at optræde i forholdsordrer og operationsbefalinger?

- Det ved jeg ikke, siger Carsten Nilaus Pedersen.