Politiet undersøger nu, om der er tale om en forbrydelse, efter at to personer er fundet døde i et hus.
To personer blev onsdag aften fundet omkommet i Svendborg.
Ifølge fyens.dk skulle der være tale om en mor og hendes syvårige datter, der blev fundet døde i deres hus i den centrale del af byen.
- Nu venter vi på, at retsmedicinerne kommer. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvad det her handler om, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen fra Fyns Politi.
Politiet kan altså endnu ikke slå fast, at der er tale om en forbrydelse.
/ritzau/