En 56-årig motorcyklist blev torsdag dræbt, da en bil svingede ind foran ham. Bilisten kom ikke til skade.
En 56-årig mand blev torsdag eftermiddag dræbt ved en trafikulykke på Alstrupvej ved Vester Hjermitslev vest for Brønderslev.
Manden kom kørende på sin motorcykel, da en modkørende bil ville svinge til venstre og kørte lige ind foran ham.
- Motorcyklisten forsøger at undgå sammenstødet, men vælter og kurrer ind i bilen, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard
Både motorcyklisten og bilisten kommer fra lokalområdet.
Den 71-årige fører af bilen er chokeret efter ulykken, men kom ikke fysisk til skade.
/ritzau/