Annonce
112

Mystik om mobiltelefon i tysk terrorsag

Foto: Janus Engel, arkivfoto

En mobiltelefon spiller vigtig rolle i sagen, hvor en syrer anklages for at ville sprænge bombe i København.

En mobiltelefon af mærket HTC er et vigtigt omdrejningspunkt i sagen, hvor en 21-årig syrer ved landsretten i Ravensburg er tiltalt for at have planlagt et terrorangreb i København.

Under en politiafhøring foretaget efter anholdelsen af syreren i november sidste år fortalte en ven, at han havde købt telefonen af den tiltalte for 100 euro, inden denne forsvandt med retning mod Danmark.

Det understøtter statsanklagerens teori om, at syreren ikke forventede at vende tilbage til asylcentret i byen Bierbach, hvor han boede.

Han forventede ifølge anklageren at lide martyrdøden som selvmordsbomber.

Det modsiger den tiltalte dog. Han forklarede i retten, at han af sin kontakt i Islamisk Stat - der beordrede ham til at rejse til Danmark med dele til en bombe - fik besked på at lade telefonen blive hjemme.

Derfor gemte han telefonen hos vennen, uden at vennen vidste det.

- Jeg vidste, at han ville passe på den. Hvis jeg lagde den hjemme hos mig selv på asylcentret, ville den blive stjålet, sagde han.

Og da vennen om eftermiddagen sad i vidneskranken, forklarede han da også, at han havde løjet over for politiet.

- Jeg var bange for, at telefonen ville blive konfiskeret, hvis jeg fortalte dem, at det var hans. Derfor sagde jeg, at jeg havde købt den, sagde vennen i retten.

Han var til gengæld ikke så meddelsom omkring, hvordan han havde fået fat i mobiltelefonen.

Han sagde, at to andre venner havde givet ham den og sagt, at han skulle passe på den.

Han ville dog ikke fortælle, hvem de var, indtil anklageren truede ham med fængsel, hvis ikke han lagde kortene på bordet.

Det fik munden på gled, men det er fortsat uklart, hvorfor telefonen ikke skulle med toget til København, og om syreren regnede med at se den igen.

Han nåede i øvrigt aldrig sit mål. Ved den dansk-tyske grænse blev han stoppet og sendt tilbage til Tyskland, fordi han ikke kunne fremvise gyldige indrejsepapirer.

Her blev han anholdt og har siden siddet varetægtsfængslet.

Han har erkendt, at han har sympatiseret med Islamisk Stat, og at han har bistået med praktisk hjælp til det planlagte bombeangreb.

Han afviser dog selv at ville have udløst en bombe i et terrorangreb.

  • Foto: Janus Engel, arkivfoto
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes